+(0045)-20444682
kbj@haverobotter.dk

365 dages fortrydelsesret

365 dages fortrydelsesret

Du har altid 365 dages fortrydelsesret, når du handler hos kije ApS, og fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare.

Du kan hente vores standardformular ved fortrydelse ved at klikke her. Alternativt brug venligst vores online returformular: https://haverobotter.dk/send-os-en-e-mail/

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.

Refundering af det fulde beløb kan kun ske, hvis varen tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde, og retten til dette bortfalder altså, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. En væsentlig forringelse kan være, hvis produktet er taget i brug (f.eks. hvis et genopladelig batteri er aktiveret eller et produkt er brugt med fødevarer).

Ved returnering af brugte varer forbeholder kije ApS sig retten til at kræve godtgørelse for værdiforringelse, som fastsættes af fagpersonale hos kije ApS ud fra gensalgsværdien. Et brugtgebyr kan udgøre 15 – 75 % af varens oprindelige salgspris, og fortrydelsesretten kan bortfalde af hygiejniske årsager ved enkelte plomberede produkter. Efter lovgivningen må forbrugere kun håndtere varen, som man ville have kunnet i en forretning. Returnering af brugte varer skal ske senest 14 dage efter modtagelsen.

Du kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af pakken, eller ikke afhente varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Dette medfører et ekspeditionsgebyr på 58 kroner inkl. moms.

Adresse til returnering:
kije ApS
Att: Returnering
Bülowsvej 16
7000 Fredericia

Vigtigt – for hurtig ekspedition bedes du udfylde en online returformular:  https://haverobotter.dk/send-os-en-e-mail/

Vælger du at udnytte fortrydelsesretten, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Bemærk – vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Det er altid en god idé at gemme den originale emballage, indtil du har fundet ud af, om du vil beholde det købte eller ej. Manglende emballage kan nemlig i nogle tilfælde betyde, at varens salgsværdi forringes. Hvis en vare modtages retur og er skadet pga. dårlig emballering, fratages Kije ApS for ethvert ansvar til at refundere varens værdi.

Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger med pakken – gerne dit returnummer (fra returformularen).

Ved fremsendelse af gyldig postkvittering kan refunderingen som udgangspunkt ske med det samme. Kije ApS forbeholder sig dog retten til at vente med at refundere beløbet, til varen fysisk er kommet retur, hvis der er grund til at tro, at dokumentationen ikke er korrekt.

Erhvervskunder: For erhvervskunder er der ingen fortrydelsesret, medmindre andet skriftligt er aftalt. Som erhvervskunder betragtes private virksomheder, offentlige institutioner, foreninger,  fonde og selvejende institutioner.